Angst
Angst er en grundfølelse, som findes hos alle. Alle mennesker kender til angstfølelsen. Det har været en nødvendig følelse, så vi kunne reagere hurtigt på farefulde situationer. Men angst er mere end “bare” det at føle sig stresset eller bekymret. Mens stress og bekymring er typisk i situationer, hvor du føler dig under pres, så går det også over, når situationen er overstået.
Angst er, når sådanne følelser ikke går over, og bliver ved med at være der, selvom der ikke er en bestemt grund eller årsag til det. Det er en alvorlig lidelse, da det kan gøre det meget svært at cope med hverdagen, hvis man har angst. Også fordi det kan være meget svært at styre angstfølelsen.
Der er flere forskellige former for angstlidelser:
Sygdoms angst
Du oplever bekymring og angst omkring forestillinger om at få sygdomme, og det fylder meget af din tid, eller du aflæser alle kroppens signaler som noget, der ofte er urealistisk større, end det egentligt er. Du kan også være bange for at dø. Eller bange for at dine nærmeste bliver syge. Måske har du for svært ved at bevare roen i en tid med coronavirus, som vi har nu.
Præstationsangst eller social angst
Du oplever angst for at andre bedømmer dig, eller hvad de tænker om dig. Du er også bange for opmærksomheden, eller at andre ser din utilpashed. Dette kan føre til ensomhed. Specielt fordi du kan kommet til at trække dig fra samvær med andre, da du alligevel føler, at du aldrig kan sige noget i en forsamling.
Generaliseret angst
Angsten kan være særdeles overskyggende, da den fylder dig med bekymringer, som fylder meget i tankerne og kan være meget udmattende.
Panik angst
Angsten kommer i pludselige, vilkårlige anfald, uden det er rettet mod noget bestemt og med fysiske udslag som sveden og hjertebanken. Dette kan opleves så voldsomt, at du bliver bange for, at du mister kontrollen/styringen med dig selv.
Fobier
Angsten kommer i bestemte situationer. Det kan være så voldsomt, at du helt undgår bestemte situationer. Det kan være alt fra f.eks. at flyve og benytte elevatorer eller gå til tandlægen. For andre er det at være i nærheden af bestemte dyr. Der findes derudover et væld af andre fobier.
Behandling af angst
Angst, der ikke løses, kan føre til problemer i forhold til spisning (over- og under-spisning), søvnforstyrrelser, hyperaktivitet eller fuldstændig tilbagetrækning fra aktivitet, og dermed også ensomhed, kronisk nedtrykthed og tiltagende problemer med at være på arbejdsmarkedet.
Psykoterapien kan give dig styringen og følelsen af kontrol tilbage. Gennem FUSION THERAPY kan vi arbejde med de fysiologiske symptomer, således du får øvelser til at nedsætte disse reaktioner.
Vil du vide mere om behandling af angst?
Har du brug for hjælp til et liv i balance, så ring til mig og få en uforpligtende snak.