21 95 12 96 info@zenhuset.dk

Lavt selvværd og identitetskriser

Mange kæmper med lavt selvværd og identitetskriser af forskellige former. Vores tanker om os selv har stor betydning for vores trivsel, og når de er negative, kan det ramme hårdt. Selvværd, selvrespekt, selvtillid er alle begreber, der handler om, hvordan vi opfatter os selv.

Selve vores identitet er bygget op af karakteristikker, vi tilskriver os selv, eller vi bliver tilskrevet af andre. Endeligt er der også den evaluering, vi foretager af vores egen selvopfattelse. Fordi vi er i et dynamisk forhold med omgivelserne, vil vores selvopfattelse og identitet være foranderligt. Derfor påvirkes vi også, af det vi omgiver os med, og de tanker vi har om os selv.

Lavt selvværd og identitetskriser er efterhånden meget udbredt i Danmark. Mange kæmper med en perfekthedskultur, der simpelthen ikke er realistisk. Ikke på den lange bane, hvor vi både skal være det ideelle familiemenneske og den bedste medarbejder eller leder.

Dømmer du dig selv for hårdt?

Hvis din selvopfattelse eller identitet er fastlåst i et mere negativt billede – eller et ikke særligt givtigt billede – for det du gerne vil med dit liv, giver det en følelse af konstant usikkerhed omkring dig selv i din verden. Det kan gøre, at du føler dig værdiløs, og at alle andre er bedre end dig. Du vil egentligt ikke rigtig være positiv over for dig selv. I og med at vi spejles af andre omkring os, kan det være meget miljø specifikt. Andre gange kan det være en usikkerhed, du bærer med dig ind i alle miljøer, du træder ind i.

Sociale vilkår igennem hele dit liv har en betydning for, hvordan du opfatter dit eget værd. Mindre anerkendende levevilkår kan være medvirkende til, at du også bliver hård ved dig selv og presser dig selv (for) meget.

Det vil sige, at du har svært ved at være anerkendende overfor dig selv. Du dømmer dig selv hårdt i forhold til krav som uddannelse, jobpræstation og familie. De mange krav til dig selv ender ofte med, at du på et tidspunkt i livet ikke kan leve op til kravene. Følelsen af at fejle kan derefter være næsten ubærlig. Især fordi det ofte ikke er tillærte (job) kompetencer, der er på prøve, men dine personlige evner.

Øv dig til bedre selvværd

Igennem min ph.d. har jeg arbejdet dybdegående med sammenhængene mellem selvopfattelse, identitet og psykiske vanskeligheder. Jeg har nogle særdeles gennemarbejdede praksismodeller for hvordan, der kan arbejdes med en forandring af identitet/selvopfattelse. Konkret i forhold til et mere realistisk billede af hvad, der er muligt eller i virkeligheden ønskeligt.

I terapien vil vi arbejde med den måde, du opfatter dig selv på. Vi vil tegne det billede, du oftest taler til om dig selv. Men samtidig også undersøge de mindre tiltalte sider af dig selv. Ved lavt selvværd tales der mere nedvurderende til dig selv, end du ville gøre til nogen anden person i dit liv.

Ved at øve og forstærke nye, og utiltalte sider af dig selv, får du en bredere platform at stå på. Samtidig opnår du en større accept og flere ressourcer indefra. Målet er, at du opnår en større tro på dit værd og hjælpe dig til at tage de udfordringer, du ønsker i dit liv.

Sådan kan vi sammen arbejde målrettet på udfordringer inden for lavt selvværd og identitetskriser.

Identitetskrise

Identitetskriser kan gøre dig særdeles handlingslammet og skabe en følelse af utilstrækkelighed. Det kan ofte ske i forbindelse med, at du går fra uddannelse til job. Eller måske når du må stoppe med en sportsgren eller aktivitet, der har haft stor betydning i sit liv. Derudover er det meget almindeligt, at identitetskriser opstår ved skilsmisser eller tab af nære personer.

Det kan dog også være livsomstændigheder, der pludselig skifter og gør, at gulvtæppet rives væk under en. Jeg har også fra min ph.d. gode erfaringer med at arbejde med identitetsudvikling. Jeg har derfor masser af redskaber klar til at hjælpe dig gennem dine forandringsprocesser.

Identitetskrise behandling

Behandling af lavt selvværd og identitetskrise

Ved at arbejde med at opnå en indre ro samt tro på, og tillid til, sig selv, kan du få et liv med mere ro og mindre stress og utilstrækkelighedsfølelse. Når du lærer at anvende og – ikke mindst – føle dig berettiget til en anerkendende opfattelse af dig selv, kan du få et liv, hvor du hviler langt mere i dig selv.

Vil du vide mere om behandling af lavt selvværd og identitetskrise?

Har du brug for hjælp til et liv i balance, så ring til mig og få en uforpligtende snak.