Om Zenhuset
Zenhuset v/ Dorthe Høj Jensen
Mit navn er Dorthe Høj Jensen, og jeg er indehaver af Zenhuset. Jeg er uddannet Psykolog (Cand. Psych. Aut.), er Autoriseret psykolog af psykolognævnet, og har en Ph.d. med den sidste nye viden om personlige forandringsprocesser.
Læs mere om, hvad jeg tilbyder via Zenhuset nedenfor.
Hvordan kan Zenhuset hjælpe dig?
Zenhuset er skabt, så jeg kan hjælpe dem, der har behov for det, med den viden og erfaring jeg har samlet over en længere årrække.
Ikke mindst i forbindelse med min Ph.d. om personlige forandringsprocesser. Her forskede jeg især i sammenhængen mellem lavt selvværd, selvopfattelse, identitet og psykiske udfordringer som stress, angst og depression. Yderligere har jeg forsket i de sociale og relationelle omstændigheder, der også i høj grad påvirker vores syn på os selv og verden.
Udover det teoretiske og analytiske grundlag, har jeg gennem min forskning og Ph.d. opnået stor viden om, hvordan man rent praktisk (terapeutisk) arbejder sig igennem sådanne forandringsprocesser. Herunder hvordan man kommer videre, styrket med redskaber til at foretage valg samt løfte de udfordringer, der kommer. Jeg har kurser inden for flere terapeutiske tilgange også hypnose samt Coaching.
Min praktiske erfaring
Jeg har også arbejdet som psykolog hos Psykologhuset Sdr. Palæ. Yderligere er jeg er beskikket censor for psykologi ved de danske Universiteter, samt ekstern lektor ved Århus Universitet.
Jeg er også uddannet FDZ zoneterapeut med de mest effektive teorier og behandlingsformer inden for orientalsk diagnose, som er et helhedssyn på krop og sind.
Jeg har en grunduddannelse i biologisk medicin, for at sikre brugen af effektive produkter, hvis der skal bruges naturmedicin / kosttilskud til en udbrændt krop.
Under de ca. 3 år jeg boede i USA, benyttede jeg mig af chancen for at tage en uddannelse som personlig træner. Det betyder, at jeg kan give dig vejledning i træningsprogrammer og genoptræning af sportsskader. Motion og kost hænger utrolig meget sammen i et balanceret helbredsbillede. Derfor har jeg også udbygget med uddannelsen Fitness & Nutrition. Det betyder, at jeg har en amerikansk diætist uddannelse.
Oven i dette har jeg også uddannelse og erfaring med Shiatzu kropsterapi. Det er en trykzone behandling, som gives langs meridianer i kroppen med henblik på at få kroppen til at slippe spændingstilstande.
Endelig har jeg arbejdet i det travle erhvervsliv. Herunder i ledelse samt som specialist og konsulent inden for Branding og Internet branchen, specielt hos større erhvervsvirksomheder. Dette har givet mig stor erfaring med arbejdslivets udfordringer, og de krav vi lever med på rigtig mange niveauer i livet.
Specialist i Fusion Therapy
Jeg har tidligere erfaring med egen klinik, men har også under mine Ph.d. udlandsophold i Australien erhvervet mig god terapeutisk erfaring ud fra et Fusion Therapy perspektiv. Jeg har undervist og givet personlig vejledning på centre i USA og har ledet et motionscenter i Danmark i 2 år.
I den forbindelse arbejdede jeg meget med genoptræning, kostvejledning, motions og kost programmer til ønske om vægttab eller forbedringer af energi niveau – også for mennesker med f.eks. funktionelle/kroniske lidelser samt psykiske lidelser. Alle programmer jeg sammensætter er helt individuelt med udgangspunkt i lige præcis din livsstil.
For din tryghed har jeg følgende forhold ifht. coronavirus.
Her ringer du altid på og sidder ikke i venterum med andre.
Jeg giver ikke hånd eller kram ved modtagelse lige pt.
Der er afspritning mellem hver klient, både af overflader du og jeg selv kan røre ved. Du vil også blive bedt om at afspritte hænder, når du ankommer.
Yderligere er der grundig udluftning mellem hver klient. Vi sidder med min. 2,5 m afstand i sessionen.
Hvis du er utryg ved at komme, har jeg også stor erfaring med telefon eller Skype konsultation.
Har du symptomer på virus, eller har været sammen med en med coronavirus, bedes du ikke komme i klinikken.