21 95 12 96 info@zenhuset.dk

Stress

Stress beskrives ofte som en følelse af at være overbebyrdet, anspændt og bekymret. Vi kan alle opleve at føle os stresset en gang imellem. I mindre doser kan det endda være motiverende til at få ting gjort. Men stress kan også være decideret skadende, hvis det er vedholdende over længere tid. Derfor er det vigtigt at forbygge de alvorligere følgevirkninger.

De tre stresstyper

  • Akut stress
  • Episodisk stress
  • Kronisk stress

Alle tre stressformer kan i princippet påvirke ens balance i hverdagen. Det er dog især episodisk stress (der bliver ved med at vende tilbage) samt kronisk stress (der ikke vil slippe), som er ødelæggende.

Symptomer på et liv i ubalance

Kroppen er et fantastisk byggeri og kan klare mange påvirkninger, men en stresset hverdag over længere tid vil gøre det sværere for kroppen at opretholde en god balance. Er man først kommet ud af balance, kan det være svært ved egen hjælp at komme tilbage.

Vi hører så ofte, at man “bare” skal spise sundt, motionere og være i nuet. Men det er ikke altid nemt at bryde et mønster, hvis først udmattelsen og følelsen af overvældelse samt mangel på kontrol i eget liv, har meldt sig. Hvis man ikke er i balance, kan det give sig til udtryk gennem mange forskellige symptomer.

Ofte kan man mærke både psykiske, fysiske og sociale symptomer på et liv i ubalance. Årsagen er, at stressreaktioner kommer af både ydre påvirkninger og tanker. Symptomer er derfor også ofte psykosomatiske og påvirker altså både hjernen og kroppen.

  • Psykiske symptomer er ofte angst problematikker, depression og stressreaktioner, men det kan også give sig udslag som andre psykiske udfordringer – f.eks. manglende selvværd, forvirring og identitetskrise.
  • Fysisk/biologisk symptomer sender via kroppen mange signaler som træthed, muskelspændinger, rygsmerter, dårlig fordøjelse og generel forhøjet arousal [hjernens vågenhed] af hormon og nervesystemet, når den måde man oplever sin hverdag på, vækker bekymringer og/eller overlast generelt. Stresshormoner (kortisol og adrenalin) kan holde kroppen i højberedskab, og resultatet kan være vægtøgning, ubehag, uro, hjertebanken, svimmelhed, irritation og til slut udbrændthed.
  • Socialt kan du have svært ved at overskue krav fra familieliv og/eller arbejde. Du kan føle dig overvældet, have let til tårer og let til at blive emotionelt påvirket på andre måder.

Stressbehandling med Fusion Therapy

I terapien kan jeg hjælp dig med nye vinkler på stresshåndtering. At identificere advarselssignaler på stress, de ting der trigger stress, og hjælpe dig med at etablere rutiner, der modarbejder “stresstriggere”.

Fusion Therapy er især gavnlig ved stressbehandling, fordi både kroppen og psyken bliver påvirket ved stressramte. Ved at arbejde med både at nedsætte arousal i fysiologien (f.eks. zoneterapi og åndedrætsøvelser) og bearbejde de psykiske temaer, får man en hurtig og effektiv tilgang til at nedsætte stressniveauet.

Vil du vide mere om behandling af stress?

Har du brug for hjælp til et liv i balance, så ring til mig og få en uforpligtende snak.