Sygdomsangst
Er du ramt af sygdomsangst? Så ved du, at det er ekstremt drænende og kan fylde uhensigtsmæssigt meget i din hverdag. Det er dog heldigvis noget, du kan få hjælp til at bearbejde.
Sygdomsangst er, når du bekymrer du dig rigtig meget om egen eller andres mulige sygdomme. Også alt for meget. Hvad er så for meget bekymring, spørger du måske, og dét forstår jeg godt.
Bekymringer fylder for meget, når det forstyrrer din livskvalitet. Det er derfor vigtigt at få hjælp, hvis sygdomsangst forstyrrer livskvalitet, belaster dine relationer eller din arbejdssituation.
Hvornår skal du søge hjælp mod sygdomsangst?
Bekymring og sygdomsangst kan nogle gange tage overhånd, hvor du kan være overdrevet bekymret om sygdom. Også selvom du måske godt ved, at det ikke er helt konkret, som det ser ud.
Prøv at svare på disse tre simple spørgsmål:
- Føler du dig bange meget af tiden?
- Er du optaget af alle små signaler fra kroppen?
- Vil du gerne have alt tjekket af lægen?
Kan du svare ja til nogle af ovenstående, er det tegn på, at du kæmper med sygdomsangst, der er ved at få overtaget.
Der sker nemlig det, at du bliver overvældet af mange små signaler fra kroppen, og du ender derfor med at være udmattet af dette mentale overarbejde. Også selvom din krop og dit helbred ellers ikke fejler noget.
Har sygdomsangst fået overtaget?
Hvis ovenstående fylder for dig, så lad mig hjælpe dig, for denne tilstand kan virkelig begrænse din livskvalitet. Det kan gøre, at du til sidst undgår sociale sammenhænge, hvis de situationer også tolkes i en sygdomsrelateret retning.
Det tyder på, at sygdomsangsten har fået overtaget i en sådan grad, at du skal sætte ind, så det ikke forværrer din tilstand yderligere.
Hvordan modarbejdes sygdomsangsten?
Når du kontakter mig vedrørende sygdomsangst, vil jeg arbejde med dig gennem kognitiv terapi. Mange gange skal vi også se på dine kontrolstrategier, som måske er løbet løbsk, så du kan komme tilbage på rette spor.
Det, der er vigtigt, er at du får lært at berolige følelser og kroppens nervesystem på andre måder.
Ofte har der forud i livet været overvældelse ved at se sygdom hos dig selv eller hos andre. Det kan også være andre livshændelser, hvor du har løst situationer med kontrol, der nu spiller ind og “driller” igen.
Lær nye strategier og kom godt videre
Vi har en tendens til at vælge samme strategier igen, hvis de har virket på en ting tidligere. Nogle ting kan vi dog ikke kontrollere os ud af, men skal i stedet lære at forstå og berolige det, vi bliver optaget af.
Nogle gange kan det, at have en indre tale til at berolige det med, være løsningen. Andre gange er det måske at acceptere, man kan have tanker, der ikke altid lige hjælper en i det lange løb.
Kroppen og nervesystemet er indrettet således, at det hurtigt vil af med fysisk ubehag, og selvom nogle strategier kan hjælpe på den korte bane, kan de være en enorm belastning på den lange bane.
Vil du bekæmpe din sygdomsangst?
Har du brug for hjælp til at bekæmpe sygdomsangst, er det bedre at takle problemet nu end vente, til det bliver endnu værre. Dét kan jeg hjælpe dig med.
Hvis du har brug for at lære at håndtere bekymringer og sygdomsangst på en ny måde, der ikke er så belastende, så skriv gerne til mig på info@zenhuset.dk.
Få hjælp til behandling af sygdomsangst
Har du brug for hjælp til et liv i balance, så ring til mig og få en uforpligtende snak.