21 95 12 96 info@zenhuset.dk

Der bliver talt mere og mere om bæredygtig ledelse, altså menneskelig bæredygtighed, fremfor en leder, der kun har fokus på økonomi og vækst, eller i den anden grøft, den bløde leder altid spørger medarbejdere, hvad de selv synes. Det forventes, at fremtidens medarbejdere bliver mere og mere kritiske overfor organisationer, hvor det ikke er bæredygtigt at være.

Hvordan kommer du fra de hårde eller bløde ledelsesværdier, til at finde balance i menneskelig bæredygtighed?

Læs videre herunder, eller tag kontakt til mig og hør mere om mulighederne for lederudvikling >

At udøve bæredygtig ledelse betyder ikke, at der ikke skal være krav, men mere, at faglig støtte skal være høj. Men hvordan støtter man så bæredygtigt? Uden at bløde værdier bliver brugt mod medarbejdere i endeløse spørgeskemaer om arbejdsmiljø. Starten ligger i relationerne, da de er noget af det sværeste, og lederskab kræver både støtte til medarbejdere og evne til at håndtere konflikter, tage ansvar og kunne håndtere ikke at være lige populær hele tiden. Det kræver, at du som leder er god til at kommunikere formålet med transformationer, og det kræver ofte mere kommunikation, end man lige tror. Du skal have synlige planer, men det er medarbejderes faglighed, der løfter opgaven gennem deres involvering. For at vi som mennesker føler os involverede, skal vi også høres, og involvering kræver, at man arbejder på tværs, så den enkelte kan se udviklingen.

Så for at kunne lede forandringer og nye veje, kræver det evnen til at bruge både, de rigtige strategier, kommunikation, samt faglighed. Det handler altså om at forstå dine medarbejderes behov og samtidig kunne sætte rammer for dem. Kan du det, kan du kombinere hårde og bløde krav. Problemet er, når du med de ’gamle’ ledelsesstile ender ude i polerne, enten helt styrende eller overlader alt. Det fungerer aldrig rigtigt her i livet at være ude i polerne. Vi har brug for balancen, ellers tager følelsesuroen vores opmærksomhed og med evnen til at rydde op i følelser, kommer du længere som leder. Frihed i et job for medarbejdere, kan være meget svært, hvis det egentlig mere er en uklarhed. Frihed vil kræve, at alle beføjelser følger med for, at det er muligt at anvende. Gør det ikke det, så vil det slide medarbejderen ned. Jo mere frihed og ansvar, du giver en medarbejder, jo mere opbakning og tillid kræver det til dig som leder. Hvad har medarbejderen reelt indflydelse og ressourcer til? Dette betyder, at jo mere du kræver af din medarbejder, at de skal tage ansvar og involvere sig, jo mere psykologisk tryghed har de brug for. Ellers trives medarbejdere ikke i svære og krævende opgaver.

Så hvis dine medarbejdere skal skabe værdi, skal de kunne mærke fællesskab og tro på deres værd, samt psykologisk tryghed.

At give medarbejdere dette, kræver dermed at kunne være følelsesmæssig intelligent.

Disse forandringer i fremtidens bæredygtige arbejdspladser vil gøre, at fremtidens ledere ikke bliver valgt alene ud fra deres kompetencer eller erfaring, men vælges hvis de kan forstå det, der foregår under overfladen.

De fremtidige medarbejdere vil have tryghed og mening i det de gør, og flytter gerne videre, hvis en organisation ikke leverer det. De vil lede efter det rigtige arbejdsfællesskab og du som leder, bliver omdrejningspunktet for at dette kan få grobund.

Så hvis følelsesmæssig intelligens (selvindsigt, selvreflektion, selvberoligelse og mindset) er vigtigere, eller lige så vigtig som logisk IQ, for at få det rigtige frem i medarbejdere, så kan det betale sig at udvikle dine (lederens) evner på dette område.

Hvis du gerne vil være fremtidens bærdygtige leder, så skal du udvikle din egen følelsesmæssige intelligens. Dette starter med, at du arbejder med dig selv. Følelsesmæssig intelligens handler om at forstå og identificere følelser (både dine egne, men også dine medarbejderes) og derfra kunne berolige eller tage hånd om de følelser, der kommer, så det bliver en god eksekvering og beslutningstagning. Kan du kende følelser og udholde dem, så er du et skridt tættere på at kunne forstå andres følelser, som skal tages i betragtning for at få samarbejde i mål.

Har du mod og lyst til at blive fremtidens stærkeste leder, så kontakt mig. Jeg har gennem min PhD specialiseret viden i udvikling af din selvforståelse og identitet, og hvordan du tolker og beroliger følelser, samt lærer dig at genkende mønstre, og hvor de fører hen. Dermed kan jeg hjælpe dig til at udvikle emotionelle evner, så du kan blive på din hovedvej og ikke stikke af, for at undgå følelser. Jeg har allerede stor erfaring med at hjælpe både elitesportsfolk og ledere/direktører til at udvikle følelsesmæssig intelligens.

Jeg ser også frem til at hjælpe dig, så kontakt mig snarest.