Online psykologhjælp er en nyere mulighed, der er mere nødvendig end nogensinde før.
Jeg tilbyder online psykologhjælp, så hvis du gerne vil holde dig hjemme for at følge anbefalinger om afstand, kan du stadig få terapi – og anden hjælp – hos Zenhuset.
Hvis du har brug for hjælp, men synes det er svært at komme afsted, så yder jeg også online hjælp til dig. Årsagen betyder egentlig ikke noget for mig. Hvis du ønsker online psykologhjælp, skal du bare vide, at det er en åben mulighed, der står til rådighed for dig.
Jeg har meget stor erfaring med både Skype og telefon-konsultationer, da jeg gennem flere år har hjulpet mange danskere udstationeret i udlandet. Men det kan også sagtens bruges, selvom vi ikke er så langt væk fra hinanden.
Jeg er meget øvet i at lytte mig frem, og de fleste klienter er begejstrede for denne form for psykologhjælp, når de først har prøvet det.
Online psykologhjælp med fokuseret og uforstyrret nærvær
Du får fra mig et fokuseret og uforstyrret nærvær, selvom vi kun er på med lyd. Ofte kan et billede, hvor vi alligevel ikke kan få øjenkontakt – og som muligvis hakker lidt – være forstyrrende for processen.
Jeg vil derfor anbefale dig at prøve denne form i lyd, hvis du gerne vil have hjælp online, men stadig have et stort nærvær i samtalen. Vi kan altså kommunikere via Skype, men uden billede, hvis du ønsker online psykologhjælp.
Det er også muligt at blande dine konsultationer, således at vi tager nogle konsultationer, hvor du kommer her til konsultationen, og andre hvor du tager dem over telefon.
Det giver dig mere frihed til at finde tid til samtalerne, og måske en måde til ikke helt at stoppe op i prioriteringen af dig selv, der hvor tiden er knap. Også selvom du har travlt. Vi kan sagtens aftale undervejs, hvad der passer dig bedst.
Skriv blot, eller ring, så finder vi en tid til dig.