21 95 12 96 info@zenhuset.dk

For elite sportsfolk er det en stor udfordring at stoppe i sin sport, eller have en skadesperiode, og det er især en stor udfordring i udøverens identitets forståelse.

Hvis du har dedikeret mange år af dit liv til din favorit sport, hvad sker der så, hvis sport på et højt niveau ikke længere er en del af dit liv. Hvad nu hvis du ikke længere er en elite atlet. Hvem er du så? Eller overgangen til en skades træning, i stedet for din normale træning, stresser dig helt vildt?

Som Elite udøver træner du ihærdigt i mange år, og laver store personlige ofringer, for at nå dine mål, fx en stor økonomisk investering, er måske meget væk fra familie og venner, eller kæreste relationer. De fleste atleter vil helst ikke tænke på at der kommer en tid hvor de siger farvel til sport på et højt plan, og måske helt, til deres favorit sport.

Dog, uanset årsag (alder, skade, eller burnout), så ender karrieren, eller du står i en comeback situation. Hvad sker der med elite atleter, når deres dagligdag ikke længere er fyldt med intensiv træning, rejser til konkurrencer, og der ikke længere er adrenalin kikket fra at konkurrere på sit højeste niveau.

Mange sportsudøvere har det meget svært med disse transitioner, også til den grad at de får det psykisk ret dårligt. Når man har en meget stærk personlig identitet som atlet, så er andre sider af ens identitet ofte mindre udviklede. Eller det kan være svært at finde ud af hvordan man tager styrker fra sin sportsidentitet med over i andre miljøer. Undersøgelser viser at det er vigtigt, at have både sociale identiteter sammen med den personlige sportslige, for at lette overgangen. Ofte ser jeg også at sportsidentiteten er der hvor du jo som person føler dig stærk og har noget at gå ud i verden med, og andre sider kan virke meget mere usikre for dig, hvilket gør overgangen endnu sværere. Det er svært at have været en af de bedste, til nu måske at være lidt mere nybegynder eller bare almindelig inden for noget helt nyt.

Jeg hjælper mange sportsudøvere i de her transitionsperioder, så du bliver i stand til at hente rigtig mange gode ting med fra din sportsidentitet, over i den nye verden, hvis det er der du står.

Jeg arbejder også med elite sportsfolk, som måske går igennem en skades periode, hvor der arbejdes på comeback, men at det faktisk kan være ret svært at være begrænset af en skade og rumme det rent mentalt.

Så vil du gerne hjælpe din psykiske tilstand lidt, når du er elite udøver, i forandrede tilstande, eller bare har brug for hjælp til at være i det mentale pres, så kontakt mig her. Med min specialist viden om identitet og selvforståelse fra min PhD, og egen erfaring i elite idræt, er jeg den helt rette til at hjælpe dig.